
|
Velkommen
Velkommen til LLG,
Landsforeningen Læbe-Ganespaltes hjemmeside. Formålet med hjemmesiden er at give personer med
relationer til læbe-ganespalte (dvs. personer med læbe-ganespalte,
pårørende til personer med læbe-ganespalte, behandlere og andre) information om
læbe-ganespalte. På hjemmesiden har foreningen
samlet en lang række informationer og historier om læbe-ganespalte. Der er en
beskrivelse af, hvor langt forskerne er nået med at afsløre gåden bag
læbe-ganespalte; der er historier fra det virkelig liv, gode råd og ikke mindst
en lang række billeder. Som følge af at hjemmesiden er
forholdsvis ny, er der rundt omkring steder, hvor der mangler
informationer. Dette skyldes dels, at
bestyrelsen mangler at lave materialet færdigt, dels at foreningen mangler lige
præcis din historie, dine gode råd eller dine
billeder. På hjemmesiden er der endvidere
oprettet et forum, hvor foreningens medlemmer kan udveksle erfaringer m.v. Det
er kun medlemmer af foreningen, der har adgang til denne del af
hjemmesiden. Du
kan blive registreret som bruger i forummet ved at udfylde
oprettelsesformularen, hvorefter bestyrelsen aktiverer dit logon.
Hvis
du, når du har kigget hjemmesiden igennem, føler, at der mangler informationer
om bestemte emner, vil vi i bestyrelsen meget gerne høre fra
dig. Men husk, at hjemmesiden kun
kan blive bedre, hvis det enkelte medlem yder et bidrag. God
læselyst. Bestyrelsen 5.
marts 2007
|


Gruppebillede fra ungdomsweekend april 2008



|