
|
Anonym fortælling
Livet Man ved ingenting, drømmer om
det bedste for den familie man er med til at starte.
Det er svært for mig
at skrive og tale om mit/vores liv med tre læbeganebørn smukt og lærerigt
også.
Lille skønne Sara er lige fyldt 7 år. Sara er født med dobbeltsidig
læbeganespalte, mit yngste barnebarn af 8. Skøn, glad og livlig. Taler meget
perfekt.
1952 Mit
første barn, Jens, er født i 1952, en dejlig junidag i Danmark. Hjemmefødsel
meget lang, synes jeg. Jens er født med enkeltsidig læbegane blev hjemmedøbt
(hvorfor ved jeg ikke). Vi blev begge kørt på hospital i Vejle, Jens var indlagt
der til første operation på Diakonissen i København. Afleverede Jens, rejste
hjem med næste tog, sådan var det for os dengang. Vi havde ikke telefon, hørte
ikke meget, før han skulle hentes hjem. Jeg blev selv syg (galdesten), husker
ikke alt så nøje, jeg var nok indlagt et par måneder inden de fandt ud af det,
og blev så opereret. Jens blev passet af mine forældre, indtil jeg blev
nogenlunde frisk igen.
Martin blev født nov. 1955 (hjemmefødsel), født
med Ganespalte, han blev dog hjemme, indtil operationen, aflevere barnet, hjem
med næste tog!
Hanne er født juni 1959, jeg var nok lidt nervøs. Men det
blev en skøn pige uden "fejl", eller hvad siger man?
Robert, født i
juli 1961, med dobbeltsidig læbeganespalte. Han blev også kørt på hospitalet i
Vejle. Det var svært at kapere mere, jeg var stivfrossen, tror jeg! Samme tur
med Robert, aflevere, hjem med næste tog. Stadig ingen telefon, da han var
opereret, blev der sendt bud fra Købmanden eller bonden, som havde telefon
meget lidt kontakt. Robert er opereret RIGTIG mange gange siden.
Mit
hjerte har blødt, tårerne randt hvorfor, hvorfor???
Naboer og venner
var for nysgerrige, de havde selvfølgelig ingen forståelse for vores skæbne, jeg
var derfor ensom. Børnenes far var ikke særlig interesseret eller hjælpsom. Det
var jo også MIN skyld, at børnene havde disse arvegener, da jeg er født med små
spalter på underlæben. Lægerne mener arvegenet er derfra, da børnene jo også har
disse "fistler", eller hvad det hedder.
Jeg har nok ikke været for god
til at overskue det hele godt, men det gik jo rimelig, selvom pengene var meget
små, eller slet ingen. Hjælp og vejledning følte jeg ikke meget til, det er jo
så længe siden, og meget er helt glemt, eller gemt.
Jeg blev skilt i
1969, vi var alt for forskellige, det har aldrig været et godt
ægteskab.
Jeg synes naturligvis mine børn er de dejligste i verden!
Elsker dem utrolig højt. De har klaret sig utrolig godt her i livet jeg er
stolt af dem.
8 børnebørn er det blevet til, hvoraf 3 er født med
læbeganespalte. Selvfølgelig skønne og dejlige, som forældrene! Er utrolig stolt
af hele klanen?.
..En mor
P.S. er der mon andre i Danmark, der
var i lignende situation?
|




|