LLG
Sitemap

Tilskudsregler

Bestyrelsen har undersøgt, hvilke muligheder der er for at få tilskud til tandlægebehandling med relation til læbe-ganespalte, når man er fyldt 18 år.

 

I henhold til sygedagpengelovens § 56 er der mulighed for at indgå en såkaldt midlertidig aftale mellem lønmodtager, arbejdsgiver og bopælskommune, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

 

”Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold har udbetalt dagpenge eller løn under sygdom i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingerne påbegyndes.”

 

Da det kan være svært at tyde den formulering, kommer her et par eksempler, hvor man som lønmodtager vil kunne gøre brug af en § 56-aftale i forbindelse med fravær med relation til læbe-ganespalte.

 

Eksempel 1: 

Din arbejdsgiver har udbetalt dagpenge eller løn under sygdom til dig i 21 dage inden for de sidste 12 måneder i relation til din læbe-ganespalte (evt. i forbindelse med en operation).

 

Eksempel 2:

Du er nyansat i en virksomhed og har ved ansættelsen fortalt, at du vil få fravær i forbindelse med din læbe-ganespalte til eks. operation eller tandlægekontrol.

I dette eksempel vil en § 56-aftale kunne bruges, når du har været ansat i 8 uger.

 

Når der indsendes en blanket DP 211 til kommunen, vil lønmodtageren blive bedt om at få lavet en attest hos sin egen læge, for at få dokumentation for at det i det pågældende tilfælde vil være relevant at lave en § 56-aftale.

 

Hvis der skal indgås en § 56-aftale, så kræver det, at lønmodtageren i samarbejde med arbejdsgiveren udfylder og indsender blanket DP 211 til lønmodtagerens bopælskommune.

Hvis kommunen godkender aftalen, vil aftalen typisk gælde for 1 eller 2 år ad gangen.

Blanketten kan hentes her.

 

Når der er indgået en § 56-aftale, skal arbejdsgiveren udbetale sygedagpenge/løn til lønmodtageren ved fravær i forbindelse med tandlægebehandling og herefter søge kommunen om refusion svarende til sygedagpengesatsen ved at udfylde blanket DP 201. For at arbejdsgiveren kan få refusion, skal fraværet dog mindst have været 4 timer pr. gang incl. transport-tid.

 

Om den enkelte kommune mener, at der er grundlag for at indgå en sådan aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager vides ikke, men bestyrelsen opfordrer dig til at gøre forsøget, hvis du ofte går til tandlægekontrol i Århus eller Hellerup.

 

 

 

spacer
Sidste nyt
spacer
Nyhed 07.08.2018
Landsmøde 2018 - reminder omkring tilmelding
Har I mon husket at melde jer til dette års landsmøde d. 29 - 30. september på Kobæk Strand Konferencecenter?
separator
Nyhed 09.07.2018
Nyt fra Ganespalteafdelingen i Aarhus
Hvis du ikke fik læst talepædagog Joan Bogh Nielsens indlæg i det juli nummeret af LLG bladet, så klik ind på den her nyhed og læs den her.
separator
Nyhed 02.07.2018
Juli nummer af LLG bladet
Så er juli måneds LLG blad ved at være på trapperne. Vores kasserer har lige afleveret det på posthuset i dag, så det kan ikke vare mange dage inden det lander i din postkasse. Hvis du nu ikke kan vente, så kan du allerede nu læse bladet på hjemmesiden. Det kræver dog lige, at du logger ind, men så kan du også hente bladet som en pdf fil.
separator
Nyhed 29.05.2018
Aflysning af Familiedag den 10. juni 2018
Vi er desværre nødt til at aflyse familiedagen den 10. juni grundet for få tilmeldinger. Dette gælder både i i Labyrinthia (vest for Storebælt) og i Birkegårdens haver (øst for Storebælt).
separator
Nyhed 06.05.2018
Fik du læst interviewet med Lisa Smedegaard?
Fik du læst artiklen med specialsundhedsplejerske Lisa Smedegaard i april nummeret af LLG-bladet?
separator
spacer
  Landsforeningen Læbe-Ganespalte · Flemming Grothen · Hammelvej 28 · 2610 Rødovre · Tlf. 44 84 89 63 · E-mail: formand@llg.dk