
|
Far til Michaela
En hurtig måde at blive afvent
fra sutten En dejlig vinterlørdag i januar måned
meldte Michaela sin ankomst. Alt var gjort klar til den
førstefødte. Alting gik, som det skulle. Veerne blev værre og
værre, og eftermiddag blev til aften, før Michaela havde lyst til at kigge ud i
verden. Den første, som Michaela så, var jordemoderen, som
tydeligvis blev mere forskrækket over, hvad hun så, end Michaela blev over at se
jordemoderen. Michaela blev med skræk i stemmen lagt op på mors mave, mens
jordemoderen forsøgte at fortælle, hvad det lige var, der
foregik. Der gik lige pludselig mange tanker igennem farmand - for
farmand havde udelukkende koncentreret sig om at tælle fingre og tæer - da det
gik op for farmand, at ansigtet var anderledes end
forventet. Hurtigt blev mor og far dog enige om, at det var det
dejligste barn i hele verden, der lige var kommet til verden, og at vi sammen
nok skulle beskytte hende mod alt og alle. Det sværeste
efterfølgende var at ringe til de forventningsfulde bedsteforældre og fortælle
dem, at alt ikke var helt som planlagt, men det var første trin i mors og fars
ufortalte og uaftalte plan om, at Michaela på ingen måde skulle gemmes
væk. Aftenen og natten gik, og farmand fik heldigvis lov til at
blive på fødegangen sammen med Michaela og hendes mor. Søndagen gik
med at få Michaela til at spise af en gummisutteflaske, og med at få gæster, som
vi stolt viste Michaela frem til. Det viste sig hurtigt, at
Michaela på trods af sine spalter sagtens kunne bruge en sut. Hun blev hurtigt
så glad for den, at det var forbundet med meget larm, hvis sutten ikke lige var
i nærheden. Søndag aften gik også, og så blev tingene anderledes,
for sygeplejerskerne var ikke helt tilfredse med Michaelas hjertelyd, og så gik
det ba-bu ba-bu til børneafdelingen på Glostrup. Der fik vi efter et par dage
da heldigvis at vide, at der intet var i vejen med Michaelas hjerte. Så nu
kunne vi komme hjem. Det var en pragtfuld dag, det var bidende
koldt, men det betød ingenting, for vi var ude i friheden sammen med vores
Michaela. Vores stiltiende aftale om, at Michaela skulle deltage og vises
frem på samme måde som andre børn, skulle nu stå sin prøve. Det var nok mere
farmand, som skulle stå sin prøve, men efter et par ture i indkøbscentret så
hjalp det på det. Efterfølgende er det skræmmende at se, at de
personer, som på grund af deres alder og erfaring burde være mest forstående,
tit også var dem, som var mest nedladende og fordomsfulde, mens de fleste børn
og unge var i stand til at se Michaela som et barn og ikke som en
læbe-ganespalte. Da Michaela var cirka 3 måneder, skulle hun
opereres for første gang. Det var intet problem at være til kontrol/ganeråd på
Taleinstituttet i Hellerup, men da vi kom op på afdelingen på Rigshospitalet,
var farmand ved at løbe med Michaela igen, for der var ingen, som skulle gøre
Michaela noget ondt. På trods af dette umiddelbare flugtforsøg
lykkedes det dog for lægerne at operere Michaela, og lige med ét opdagede mor og
far, at Michaela også havde en næse, den havde været overskygget af
spalten. Det var en opdagelse, som gav tårer i øjnene, at Michaela var nu et
barn med næse og mund som alle andre. Bortset fra selve
operationsdagen og Michaelas ubehag i forbindelse med operationen, var det en
god oplevelse at være på Rigshospitalet. Alle læger og sygeplejersker, samt
de andre forældre gjorde det på trods af anledningen det til en god
tid. Forældrene imellem gik snakken på samme måde som på
landsmøderne, diverse sundhedsplejersker, talepædagoger, sygeplejersker og læger
med flere blev vendt og drejet. Operationen havde dog den bivirkning, at
Michaela ikke måtte bruge sin sut mere, så mor og far måtte finde andre måder at
trøste Michaela på. Det lykkedes da også, for den veloverståede
operation havde givet vinger. Efterfølgende har Michaela gennemgået
en række operationer, som alle har været hårde for hende, men vi tror, at det
trods alt er det hele værd. Kommentar, spørgsmål eller bemærkninger
kan gives/stilles pr. mail eller telefon. Mailadresse/telefon er anført under
bestyrelsen. Flemming Grothen
|




|