LLG
Sitemap

Historie

1898 
En selvstændig afdeling for talelidende blev oprettet under Det Kongelige Døvstummeinstitut.

1917 
Specialkirurg Johan Ulrich blev tilknyttet Statens Institut for Talelidende, hvor han behandlede og opererede patienter med læbe-ganespalte. Samme år oprettede og finansierede tandlæge Th. Warming en klinik i Århus til protesebehandling af ganespaltepatienter.

1931 
Alle operationer af læbe-ganespaltepatienter blev flyttet til Diakonissestiftelsen.

1933 
K.K. Steinckes socialreform gennemførtes, og sammen med indførelsen af refusions- og finansieringsregler dannede den grundlaget for læbe-ganespalteforsorgens udvikling.

1937 
”Cirkulæret af 19. januar 1937” pålagde lægerne at indberette alle tilfælde af læbe-ganespalte til invalideforsikringsretten. Dette år blev tandlægeklinikken i Århus også overdraget til staten, hvor den blev en filial af Taleinstituttet i København.

1954
”Lov nr. 197 af 11. juni 1954” blev indført. Herved blev indberetningspligten udvidet til også at omfatte jordemødre, sundhedsplejersker, skoleledere m.v.. Herefter blev børnene indkaldt til ganeråd på taleinstituttet i Århus eller Hellerup. Alle operationer foregik på Diakonissestiftelsen. Alle behandlinger i denne forbindelse var gratis.
1970’erne: En sundhedsplejerskeordning blev indført, således at der i hvert amt var ansat en sundhedsplejerske til specielt at tage sig af læbe-ganespaltebørn.

1973 
Landsforeningen Læbe-Ganespalte blev dannet med Kirsten Vilting som stifter.

1984
Diakonissestiftelsen blev nedlagt, og læbe-ganespaltekirurgien blev overført til Rigshospitalet.
I dag gennemføres alle primære operationer på Rigshospitalet, mens de sekundære operationer udføres på hhv. Rigshospitalet og Århus Sygehus afhængigt af patientens bopæl.

spacer
Sidste nyt
spacer
Nyhed 16.03.2019
Ledige pladser til ungdomsweekend 2019
Kære Medlemmer,
Ungdomsweekenden står snart for døren, men vi har stadig et par ledige pladser, hvis nu du ikke har fået dig selv meldt til eller dit barn. Et af vores medlemmer lavede et opslag på vores Facebook gruppe for nylig, hvor hun skriver, hvilken betydning det har haft for hendes barn, at være med til ungdomsweekenden. Det skriv skal de af jer, der ikke er på Facebook (eller medlem af gruppen) ikke snydes for, så det kommer her…
separator
Nyhed 25.02.2019
Tilmelding til Ungdomsweekend 2019
separator
Nyhed 04.02.2019
LLG bladet på vej til dig...
separator
Nyhed 30.01.2019
Nyt fra bestyrelsen
separator
Nyhed 22.11.2018
November nummeret af LLG Bladet 2018 er nu på gaden
Så er næste nummer af LLG bladet på vej ud med posten til jer alle, men I kan nu også downloade det fra vores hjemmeside.
separator
spacer
  Landsforeningen Læbe-Ganespalte · Flemming Grothen · Hammelvej 28 · 2610 Rødovre · Tlf. 44 84 89 63 · E-mail: formand@llg.dk