LLG
Sitemap

Henry

Her i november 2005 fyldte jeg 67 år og er pensioneret. Det er for mig blevet sådan, at fortiden fylder mere end fremtiden. Så er det, man føler trang til at reflektere over tiden, der er gået.

 

Mine tanker kredser ofte om LG-problemerne og ikke mindst omkring børn og unges fremtidssyn. Det er de unges forventninger, som skaber dynamikken til uddannelse. Især meget unge har brug for nogle succeshistorier fra ligestillede, så de kan se eksempler på, at også vi har muligheder – at livet også har noget godt til os, selv om det længe kan se vanskeligt ud.

 

Vores udmærkede blad har mange artikler og beretninger om børn/unge-behandlinger og problematikker og når langt omkring. Der er ”stærke” billeder og læserbreve som ”Nervøs for fremtiden”, ”Ar på læben –ar på sjælen”, men også nogle om gode behandlinger og tilfredshed. Der gøres af gode grunde meget ud af behandlingsperioden. Men hvad førte det hele til? Hvordan forløb tilværelsen for de behandlede personer? Jeg kunne ønske mig en undersøgelse af livsforløbet for nogle som os hvad angår familieforhold, karriereforhold og livskvalitetsforhold.

 

Min overvejelse gennem ½ år har været, at der bør sættes fokus på ”gode liv”, så børn og unge og  pårørende til LG-ramte kan se, at også vi kan have en god fremtid.

 

Jeg har haft et godt liv indtil nu trods en meget dårlig start med bl.a. LG. Det har jeg overvejet at beskrive. Men jeg har holdt mig tilbage, fordi det dybest set ikke skal handle om at bringe min person i fokus, men blot være et eksempel. Jeg er overbevist om, at der er mange andre ”gode liv” som mit. Nu er jeg nået til, at oplysningsdelen vejer mest, så jeg går i gang.
Et skub fik jeg også på landsmødet 2005, hvor der var megen omtale af bedsteforældregenerationen. Det er jo der, de gode historier ligger.

 

Fødslen af mig foregik hjemme i november 1938. Den var vanskelig og langvarig. Jeg var den første af seks søskende i et mindre husmandshjem ved Ringe på Fyn. Der var enkeltsidig læbe-gummespalte. Min tilstand chokerede alle, da det var ukendt i familien. Min mor havde længe en skyldfølelse, fordi der dengang var den teori, at defekten kunne forbindes med en smitte fra harer, og hun havde flået en hare under graviditeten. Jeg var langt fra en succes for hende.

 

Amningen var vanskelig, og maven fungerede ikke. Efter få dage blev jeg hjemmedøbt, da man frygtede for mit liv. Jeg overlevede. Der måtte operation til efter 2 måneder. Den blev foretaget på Fåborg Sygehus, men absolut ikke af specialister, hvad resultatet tydeligt viste. Den måtte gøres om på Diakonissestiftelsen i København, men da var Besættelsen indtrådt, og Storebælt var mineret. Man turde ikke sejle over - og ventede. Da jeg var ca. 3 år tog man chancen, og operationen gav et tilfredsstillende resultat.

 

Min mor har fortalt mig, at det værste for hende var, at hun kun kunne se mig gennem en glasrude, og når jeg så hende, græd jeg. Hun kunne ikke røre ved mig. Det stod på i ca. 10 dage. Nogle måneder senere kom den unge læge Fogh Andersen til mit hjem for at tilse patienten.

 

Min taleudvikling var forsinket og talen selvfølgelig noget utydeligt. I april 1946 begyndte jeg i skolen. Den blev jeg glad for og klarede mig godt, og jeg har aldrig været mobbet. Men jeg var en stille dreng. Man bliver hurtigt træt af at gentage alting. Det betyder ikke, at man tænker mindre.

 

Ved ca. 12 år voksede min højre fortand helt skævt ud, fordi tandanlæggene i det berørte område var forstyrret. Vores læge ville trække den ud. Heldigvis var mors fætter netop færdiguddannet tandlæge og havde lært ”at rette tænder”. Han tilbød at gøre et forsøg gratis. Derfor var jeg nok blandt de første, der kom til at gå med plastikgane og ståltråd i munden. Det lykkedes.

 

I dag kan jeg se, hvor meget man dengang har manglet alt det, vi nu kender: sundhedsplejerskeordningen og hele det moderne, udviklede behandlingssystem, og foreningen LLG, som er vores talerør og garant for, at vi aldrig behøver at føle os alene med problemerne.
I min familie var det tradition og naturligt, at man efter 7. klasse kom ud at tjene, dvs. arbejde og bo på en bondegård.. Det var ikke på tale at få en uddannelse, og der manglede midler til det. Da jeg var 20 år, valgte jeg at forsøge det, jeg helst ville, nemlig at blive lærer. Og det lykkedes.

 

Seminarieuddannelsen og lærerarbejdet var med til at opbygge mit selvværd. Uddannelsen tvang mig til at være ekstra grundig med min udtale. Det har også ligget i baghovedet: ”Du må gøre tingene ekstra godt for at bevare selvtilliden. Du er nødt til at være grundig og flittig for at vise, at du kan klare dig på trods af dit problem. Ikke mindst vi har brug for sejre.

 

Jeg har altid følt mig på lige fod med mine 42 kollegaer. Det kan underbygges af, at jeg blev valgt til deres tillidsmand og var det i 6 år. I 1987 blev jeg formand for LLG og var det i 7 år.
Det blev en travl tid, men også en god tid, for jeg følte, at arbejdet nyttede, og at der var brug for det.

 

Indtil 2004 var jeg 12 år i menighedsrådet i vores sogn med 3000 medlemmer, de sidste 4 år som formand. I disse dage anmodes jeg om at være leder af en lokal seniorklub.
Under min uddannelse mødte jeg Birta, min kone. Hun er sygeplejerske. Vi bor sammen i et parcelhus i Nørre Aaby. Vi har nu været sammen i 44 år og  har 3 børn, 3 svigerbørn og 4 børnebørn, som alle har det godt.

 

Som der fremgår, har jeg indtil nu haft et arbejdsomt liv med fuld tid hele vejen igennem og uden ledighedsperioder. Tillidsposterne er selvfølgelig varetaget i fritiden. Tilsammen har det givet tiden indhold, ”rigdom” i form af udfordringer og respons.

 

I mit voksne liv har jeg aldrig følt, at LG har været noget problem, men jeg kan stadig blive ”blød om hjertet”, når jeg skal tale om det.  Det sidder psykisk dybt i mig.

 

Jeg har lært at tage nogle forholdsregler:
- Mød udhvilet på arbejde
- Vær meget forsigtig med alkohol
- Hold følelsesudbrud under kontrol (glæde, begejstring, sorg)
Fordi:
Det gælder om at bevare fuld kontrol over tungen. Den skal ved hvert ord kompensere for de defekter, der er i munden.

 

Det er mit håb, at andre i samme situation vil beskrive deres liv, så vi sammen kan bevise og synliggøre, at tilværelsen også har noget godt til os.

spacer
Sidste nyt
spacer
Nyhed 13.11.2017
Opdateret liste over specialsundhedsplejerskerne
separator
Nyhed 09.11.2017
Oktober nummeret af LLG bladet kan nu læses på hjemmesiden.
separator
Nyhed 03.07.2017
Forordet i LLG-Bladet juli 2017
LLG opfordrer jer til at deltage i landsmødet d. 23.-24. september på Vejle Center Hotel.
separator
Nyhed 03.07.2017
Tilmelding til landsmøde 2017
Så er det nu, I skal tilmelde jer :-)
separator
Nyhed 26.04.2017
Rettelse til LLG-Bladet 2017/2
Forkerte billeder i artiklen "Kæbekirurgi i Aarhus"
separator
spacer
  Landsforeningen Læbe-Ganespalte · Flemming Grothen · Hammelvej 28 · 2610 Rødovre · Tlf. 44 84 89 63 · E-mail: formand@llg.dk