LLG
Søg
Meld dig ind
Sitemap

Nyt fra bestyrelsen

07.02.2018

Kære medlemmer,

Så er det ved at være tid til nyt fra bestyrelsen, så vi kan fortælle jer lidt om, hvad vi egentlig laver bag kulisserne i foreningen.

 

På det seneste bestyrelsesmøde den 27. januar, talte vi i bestyrelsen omkring et nyhedsbrev, som vil blive sendt ud til alle interesserede cirka fire gange om året, oftest omkring udsendelsen af det nye blad. Det er noget, som vi arbejder på, og som I vil blive informeret om, når det går i luften.

 

Vi arbejder også på, at der senere i år, vil blive udsendt et elektronisk spørgeskema til alle medlemmer. Hvor vi stiller nogle få spørgsmål, men med spørgeskemaet gerne vil vide mere om, hvad i medlemmer forventer af bestyrelsen og foreningen, men også om de aktiviteter, som vi sætter i søen er, hvad I ønsker.

 

Vores hjemmeside - llg.dk - har efterhånden en del år på bagen. I bestyrelsen er vi gået i gang med en arbejdsproces, hvor vi i løbet af 2018 vil få hjemmesiden opgraderet, så bliver optimeret til også at kunne læses på mobiltelefon og tablet.

 

Som det er mange af jer bekendt, så arrangerede vi en familiedag i Madsby Legepark i Fredericia i juni 2017. Vi vil gerne gentage succesen igen i år, men vælger i 2018 at holde en familiedag i både Øst og Vest Danmark. Så reserver allerede søndag den 10. juni nu, og så får I hele programmet og mulighed for tilmelding, så snart vi har det på plads.

 

I det seneste nummer af LLG-bladet, der havde vi en invitation til Ungdomsweekend i Lalandia. Vi havde desværre glemt at skrive om, I hvilken Lalandia det drejede sig om. Det er Billund i år igen, som vi inviterer til. Vi har de tidligere år prøvet at afholde ungdomsweekend flere forskellige steder i Danmark, men det har knebet virkeligt meget med tilmeldinger. Derfor prøvede vi sidste år med Lalandia i Billund, som var en kæmpe succes, og derfor har vi valgt at arrangere ungdomsweekend i Billund igen.

 

Vi er udmærket klar over, at for nogle vil det indbefatte en lang transporttid, og vi er også åbne for at vi fremadrettet vil overveje at skifte mellem landsdele igen, når ungdomsweekenden bliver afholdt. Men vi fastholder Lalandia i Billund igen i år, da vi er ret langt i planlægningen af weekenden.

 

Bestyrelsen håber, at I vil tage godt i mod de tiltage, som vi arbejder på i 2018, og så sender vi mere information ud omkring de forskellig ting, når vi har det på plads.

 

Med venlig hilsen

 

Flemming Grothen

spacer
Sidste nyt
spacer
Nyhed 22.11.2018
November nummeret af LLG Bladet 2018 er nu på gaden
Så er næste nummer af LLG bladet på vej ud med posten til jer alle, men I kan nu også downloade det fra vores hjemmeside.
separator
Nyhed 19.11.2018
Indlæg i Berlingske fra Sarah Iben Almbjerg
separator
Nyhed 02.10.2018
Ny bestyrelse for LLG
Læs her mere omkring den nye bestyrelse, der blev valgt på Landsmødet den 29 - 30. september 2018.
separator
Nyhed 20.08.2018
Landsmøde 2018 - reminder omkring tilmelding
Har I mon husket at melde jer til dette års landsmøde d. 29 - 30. september på Kobæk Strand Konferencecenter?
separator
Nyhed 09.07.2018
Nyt fra Ganespalteafdelingen i Aarhus
Hvis du ikke fik læst talepædagog Joan Bogh Nielsens indlæg i det juli nummeret af LLG bladet, så klik ind på den her nyhed og læs den her.
separator
spacer
  Landsforeningen Læbe-Ganespalte · Flemming Grothen · Hammelvej 28 · 2610 Rødovre · Tlf. 44 84 89 63 · E-mail: formand@llg.dk